• Vores hunde
    Vores hunde. .
  • Hvalpe
    Hvalpe
    . .
  • Viden om
    Viden om
    . .
  • Tidligere
    kuld
    Tidligere kuld
    . .
  • Galleri
    Galleri
    . .
  • Om os
    Om os
    . .

 

Viden om

  vurdering af hofter...  
         


Kettners Fenya har lagt hofter til dette billede.

Den mest kendte metode til vurdering af hofter er den hvor dels formen på hoftekuglen og hofteskålen vurderes, samt hvor godt kuglen passer ind i skålen. Det er det vi kender som et HD resultat der her i Danmark går fra A som er det bedste resultat og ned til E som er den dårligste grad man kan få.

Avlsgrænsen / avls anbefalingerne går for de fleste racer ved C, hvor hunde med C hofter som den laveste grad kan benyttes i avlen blot de parres med en hund med A eller B hofter.

 

         
Til højre herfor ses de mest kendte vurderings skalaer der bliver brugt i Verden.

FCI er selvfølgelig den Dansk Kennel Klub også kører efter.

         

Det er forskelligt her i Danmark, hvilken dyrlæge henholdsvis ABTDK og ABCD bruger til at vurdere hofter. Vi kan klart anbefale at man sender sine hofte billeder over til OFA i USA. Det resultat du får fra OFA er nemlig gældende på verdensplan, og deres vurderingsmetode fungerer ligesom DKK, hvor der er 3 dyrlæger uvildigt af hinanden, der vurdere billederne. For at få et "færdigt" OFA resultat, skal hunden være over 2 år når røntgen billederne tages. Er hunden under 2 år gammel, vil vurderingen være "prelim", det vil sige en midlertidig godkendelse.
På OFA's hjemmeside kan man printe en formular, som man skal medbringe til sin dyrlæge når hunden bliver røntgenfotograferet, da dyrlægen skal udfylde denne og sende sammen billederne til OFA.
www.offa.org

         

Den anden vurderingsform er Penn-Hip. Her måler du løsheden af hofterne.
Et Penn-Hip resultat bliver vurderet ud fra en serie på 3 billeder.
Et der er taget på samme måde som et alm. HD billede, hvor de ud fra dette vurdere om hunden har dysplasi.
Et hvor benene ligger ud til siden, og hoftekuglen er skubbet helt ind i hofteskålen, og til sidst et hvor benene ligger ud til siden og er trukket så langt ud af hofteskålen som muligt. Disse 2 billeder bruger de til at måle hvor meget hoften kan gi sig, og herfra kommer resultatet. Det er kun enkelte dyrlæger i Danmark der er godkendt til at lave Penn-Hip, på Penn-Hip's hjemmeside kan du se en liste over disse dyrlæger, og det er en rigtig god ide at ringe rundt til et par forskellige, og høre hvor tit de foretager denne type hofte fotografering. Jo oftere jo bedre, da dyrlægens ekspertise er højere.
www.pennhip.org



Thompsons Dreaming Dixie har lagt hofter til dette billede.
         
  forebyggelse af hd / AD...  
         

HD kan både være arveligt, men det er også let påvirkeligt af hvalpens opvækst. Derfor er der meget som hundeejer man selv kan gøre, for bedst muligt at undgå at ens hund får dårlige hofter.

         
Foder

Det er vigtigt at man giver sin hvalp et ordentligt foder, der er tilpasset den størrelse hund man har, da der er stor forskel på hvad en hvalp af små racer skal have i forhold til hvalpe af store racer.
En lille race vokser hurtigere og deres foder skal derfor indeholde flere proteiner og mere fedt end til en hvalp stor race, som skal vokse noget langsommere.

Fodre man sin hvalp forkert, risikerer man at den vokser for stærkt, og dens knogler kan derfor ikke følge med, hvilket giver en øget risiko for f.eks. dårlige hofter og albuer.

Udover et ordentligt foder der er korrekt sammensat til den størrelse af hund man har anskaffet sig, så kan man giver noget vitamin tilskud ved siden.
Dette kan være Vital Anamin, eller Glucosamin kombineret med MSM, eller hajbrusk, som alle er med til at vedligeholde hundens led.

 

En hvalpe har ikke den samme udholdenhed som hunde ældre end den selv, og det kan derfor ikke tilrådes at hvalpen leget for tit med en ældre hund, da hvalpen så vil overanstrenge sig for at følge med den store, i stedet for at sætte sig ned og slappe af eller tage sig en lur.

Har man sin hvalp at bo sammen med en ældre hund, vil det være en god ide at være opmærksom på hvalpen, og lade den få hvile fra den store, når man kan se på den at tempoet og energien ikke er det samme mere. Samt at holde dem adskilt når de er alene hjemme, så de ikke leger og hvalpen overbelaster sig.

Leg med andre hunde

         
Gå, løbe- og cykelture

Når man går tur med sin lille nye hvalp, er det en god ide ikke at gå længere end så den ikke når at blive træt. Er man dog kommer ud på en længere tur, og hvalpen bliver træt og sætter sig eller man næsten skal hive den af sted, så anbefaler vi at man løfter hvalpen op og bærer den det sidste stykke.
Grunden til dette er at hvalpen ikke har godt af at overanstrenge sig, da dette vil give en større belastning på hvalpens knogle bygning, da denne langt fra er færdig udviklet.

Ligeledes anbefales det at man så vidt muligt undgår trapper med hvalpen, og skal man op eller ned at trapper, så vil det være det bedste at løfte hvalpen op og bære den op og ned, så længe de ikke vejer mere end man kan dette. Dog tager hvalpen ikke skade af at gå op eller ned af en lille trappe på gåturen, så længe det ikke er noget der sker særlig tit, dette vil kun styrke dens motorik at prøve.

Det er bedst at vente med lange løbeture eller cykelture indtil hvalpen er over 1½ år gammel. Da dette også er meget hårdt for hvalpens knogler så længe de ikke er ordentligt udviklede.

         

Det kan ikke anbefales at lave agility (A-forhindring, spring og lignende) med sin hvalp før efter den er 1½ år gammel, da disse udfordringer på banen giver en stor belastning på hundens ben.

Hvis man vil styrke hundens muskulatur, vil vi anbefal at gå til hundesvømning med den, da den i vandet er vægtløs og den derved ikke vil få den samme belastning af knoglerne. Få kyndig hjælp og vejledning i den hundesvømmehal i vælger at tage til, og læs hundens signaler så i kan stoppe inden den når at blive træt.

Længere gåture på stranden i sandet kan heller ikke anbefales, da dette også belaster hvalpens/unghundens knogler meget, da sandet er tungt at træde i. Ikke at man skal holde sig fra stranden, for mange hunde nyder at løbe her og lege og måske endda hoppe i vandet, men man skal bare ikke bruge stranden som et sted man jævnligt går tur med sin hvalp/unghund.

Øvrigt

         
  ncl/ccl...  
         

NCL (Neuronale Ceroid Lipofuscinosis) / CCL (Canine Ceroid Lipofuscinosis) er en arvelig sygdom.

Man kan teste den Amerikanske Bulldog for om de har genet i kroppen, inden man bruger dem i avlen, for på den måde at undgå at lave hvalpe der bliver syg.

Sygdommen fungerer således:

NCL FRI - Bærer ikke genet i sig, og kan derfor ikke blive syg af dette og kan heller ikke give det videre til sine hvalpe.

NCL bærer - Hunden har 1 NCL gen i sig, og kan derfor ikke selv blive syg, men den kan godt give genet videre til sine hvalpe.

NCL inficeret - Hunden har 2 NCL gener i sig, vil blive syg af genet og højst sandsynligt dø inden en alder af 5½ år, den kan også give genet videre til sine hvalp.

Den viden man har om genet/sygdommen nu er:

En fri parres med en fri:

En fri parres med en bærer:

En bærer parres med en bærer:
 

Alle hvalpene bliver frie for genet.

Nogle af hvalpene vil blive frie for genet, andre vil blive bærere.

Denne kombination kan give enkelte frie hvalpe, men størstedelen vil enten være bærer af genet eller arve genet fra begge forældre og derved blive syge.

         
  racestandarden...  
         

Den Amerikanske Bulldog er en medium til stor hund, atletisk med et sundt temperament. Udadtil kompakt, kraftfuld og stærk. Avlet til være adræt og udholdende. Den må ikke være overvægtig og/eller ”overdrevet”. Hanner skal være kraftigere bygget og mere maskuline end tæverne.

På nuværende tidspunkt bedømmes Bully/Classic og Standard typerne i separate klasser, selvom den moderne Amerikanske Bulldog ofte er en hybrid.

Størrelse og vægt:
Vægten skal være proportionel til størrelsen og typen.
Bully/Classic - type: Kraftig og muskuløs/tung.
Standard-type: Slank og atletisk.
Hanner: 57 – 67 cm / 35 – 55 kg
Tæver: 53 – 65 cm / 30 – 45 kg

Pels og farve:
Pels: Kort, tæt og stiv.
Farve: Hvid, eller hvid og brindle/røde/lysebrune markeringer.
Op til 90 % farve er tilladt, dog altid hvidt i hovedet.
Diskvalifikation: Sort hoved, helt sort pels, blå og/eller grå markeringer.

Hoved:
Medium længde, stort I forhold til hundens størrelse og type. Markerede kind muskulatur. Toppen af hovedet skal være flad og bred. Snudens stop skal stærkt markeret ved basen. Mest markant ved hanner.

Øjne:
Medium størrelse, runde eller mandelformet, bredt sat. Mørke brune, sort rand/kant er at fortrække. blå øjne accepters men betegnes som en kosmetisk fejl.

Snude og tænder:
Medium længde snude, (5-10cm) kraftig bygget, firkantet og stor. Overkæbe bred og stærk. Underkæben skal være bred nok til at tænderne ikke står meget tæt og fortænderne må ikke overlappe. Læberne skal være fyldige, men ikke frit hængende. Sort pigmentering på læber er at foretrække. Bør have 42 tænder og tænderne må ikke være synlige når munden er lukket.
Standard type bid: Omvendt saksebid er at foretrække. Underbid, lige bid eller saksebid accepteres.
Bully/Classic: Underbid er at foretrække. Omvendt saksebid, lige bid eller saksebid accepteres.
Diskvalifikation: Hvis mere end 4 af de forreste kindtænder mangler, ekstremt underbid/overbid. Hvis en eller flere hjørnetænder går ind i ganen. Forkert placerede tænder. Anormaliteter I kæbestrukturen altid i relation til graden af fejlen/anormaliteten.

Næse:
Sort er at foretrække. Brun eller grå accepteres, lidt lyserøde pletter (manglende pigment) accepters.

øre:
Medium størrelse, skal sidde tæt på hovedet, kuperede ører tillades ikke.

Nakke:
Muskuløs, medium længde, en smule buet målt fra skuldre til hoved, løs hud på undersiden accepters.

Skuldre:
Meget muskuløse med skrånende skuldreblade, siddende så albuerne ikke vender ud af.

Bryst:
Dyb og bred, men ikke ekstrem bred.

Ryg:
Medium længde, stærk og bred.

Lænd:
Kort, bred og en smule buet, i forbindelse med ryg linien. Det betragtes som en fejl/alvorlig fejl, afhængig af graden, hvis hunden er svajrygget.

Bagparti:
Bredt og muskuløst. Skal være velproportioneret i forhold til skuldrene og må ikke være større. Smalle hofter betragtes som en alvorlig fejl.

Ben:
Stærke, lige, kraftig knoglebygning og klar vinkling i knæled på bagbenene. Medium størrelse poter med tætsiddende tær med klar buning. Hundens vægt skal være velafbalancerede på alle 4 ben. Mellemhånden skal være kraftig. Lodrette mellemhænder er at foretrække men let buede accepteres. Svage og/eller flade mellemhænder er en alvorlig fejl.

Hale:
Tyk ved basen, for derefter gradvis at aftage i tykkelse. Skal nå haseleddet i afslappet position/tilstand. “Grisehale” accepteres ikke.

Bevægelse:
Gangarten skal være kraftfuld og adræt med lange skridt og kraftfuldt afsæt fra bagpartiet. Ryg linien skal være fast, vandret og parallel med retningen når hunden er i bevægelse.

Fejl:
Hunde skal straffes i henhold til karakteren og alvorligheden af fejlen. Kosmetiske fejl er altid af mindre betydning. Alvorlige fejl er altid i henhold til strukturen af en ”working” dog.

Kosmetiske fejl:
Næse, øjenfarve, øre, hale, mindre end 4 manglende forreste kindtænder, enhver mindre tandfejl.

Alvorlige fejl:
Ekstremt overvægt, for kort/lang snude, abnormiteter I tænder og/eller kæbe, bevægelses fejl, manglende udholdenhed, aggressivitet eller skyhed, specielt skyhed ved pistolskud.

Diskvalifikation:
- Døve hunde.
- Hel sort. Blå eller grå markeringer.
- Hanner uden 2 klart synlige testikler.
- Lyserød næse.
- Aggressive eller sky hunde.
- Kosmetisk behandlede hunde.
- Mere end 4 manglende forreste kindtænder.
- Langpelsede.
- Forkert placerede tænder eller anormaliteter i kæbe.
- Kastrerede/steriliserede.
- Gravide tæver.